Maltas arkitektur og landskab


Videoen er en sammensætning af klip fra øen Malta, som giver et overordnet indblik i arkitekturen og landskabet på Malta.

 

BYGGESTILE


Arkitekturen i Malta er blevet påvirket af mange forskellige byggestile fra forskellige perioder. Disse perioder, der havde en kraftig visuel og iøjnefaldende karakter, var bygninger med stilarten Normannisk, Manieristisk renæssance og barokken.


 
Stacks Image 15
 
Stacks Image 17

Normannisk stil


Den normanniske byggestil startede på Malta i år 1091. Det skete efter Roger 1. af Normandiet erobrede Sicilien og derefter Malta. Det var særligt kirker, som blev bygget i Normannisk stil både på Malta, Sicilien og andre europæiske lande under byggestilens indflydelse.


Det er specielt buerne, der viser den normanniske byggestil og manglen på pynt af bygningerne. Buen er med til at give et karakteristisk præg af bygningerne, og hvor manglen på pynt er det mest visuelle afslørende for denne byggestil. Det er for det meste på store katedraler, som f.eks. katedralen i Monreale i Sicilien, hvor det ses virkelig tydeligt. De bygninger, som er særligt præget af den normanniske byggestil, er Palazzo Falson, nederste billede til venstre, som ses på buerne og manglen på pynt. Den første etage på Palazzo Santa Sofia, øverste billede til venstre, som ligesom Pallazzo Falson, er også præget af de karakteriserende buer og mangel på udsmykning.

 

Manierismen


Da Maltas nye hovedstad, Valletta, blev bygget, i 1560’erne, blev mange bygninger tegnet af Girolamo Cassar i manieristiske stil. Den manieristiske stil kendetegnes ved, at at dekorationen af bygningen betones, så de bærende struktur skjules og fornemmelsen af funktion sløres. Som dekorationen kendetegnes den af tomme nicher og og konsoller som intet bærer. Bygningers vægge er ofte præget af søjler, der også intet bærer, og som inddeler muren i rytmisk. Kendte bygninger som St. John’s Co-Cathedral, Stormesterens Palads og de syv herberg blev originalt bygget i den manieristiske stil. Mange af disse bygninger blev dog under barokken ombygget og ændret så meget, at de ikke længere besidder nogle af de originale manieristiske dele. St. John’s Co-Cathedrale og Auberge d’Aragon er eksempler på bygninger, som stadig besidder deres originale manieristiske exterior.


Auberge d’Aragon, som stadig besidder det originale ydre med undtagelse af porticusen, som er en senere tilføjelse, er dekoreret med manieristiske træk såsom gesimsen og rustikerede hjørner.

Stacks Image 26
 
Stacks Image 28
 
Stacks Image 34
 
Stacks Image 36

Barokken


Da Barokken i 17. og 18. århundrede begynder at sprede sig i Europa, spreder den sig også til Malta. Det sker imens, Malta er styret af ridderordnenen af St. John, og blev introduceret af den norditalienske ingeniør, Bontadino de Bontadini.


Det karakteriserende ved barokken er ekstravagante bygningsstil og stort brug af udsmykning. Det var i det tidlige 17. århundrede, hvor Bondatino De Bontadini byggede Wignacourt Aquadukterne. Wignacourt Aquadukterne var den første barok præget bygning der blev bygget på Malta, og startede barokken indtog på Malta.


Senere hen i barokkens periode breder den sig mere og mere, og barokken endte med at være den mest anvendte byggestil i det 18. århundredets Malta. Nogle af de mest kendte barokpræget bygninger på Malta er Palazzo Vilhena, ses øverst til venstre, som til at starte med var en magisterial bygning, som senere hen blev til et hospital. Fort Manoel, ses nederst til venstre, var et fort, der blev bygget fra 1723 til 1733, og blev blandt andet brugt som britisk militær base siden år 1800, men er i dag ikke længere aktivt brugt til militære formål.


Selvom barokken sluttede i det 18. århundrede, så påvirkede perioden stadig en del af den arkitektur der blev bygget efter. Det var primært kirker der stadig blev bygget med karektaristika fra barokken, som holdt ved, helt fra det 19. århundrede til det moderne Malta.

 

Udsmykning

 
Stacks Image 45
 
Stacks Image 47

Materialet


Som man med det samme vil opdage på en tur til Malta, er alt bygningsværk på Malta i den samme farve. Dette skyldes at man i lang tid kun brugte gule kalksten (på engelsk limestone) som materiale til bygninger, derfor er næsten alle bygninger på øen bygget af gule kalksten. Da øen er så gammel vil meget af kalkstenen dog være farvet sort af algeangreb. Materialet er en bestemt art af kalk sandsten, der har navnet globigerina limestone, som er lidt blødere og har den gullige farve. Selv i dag kan man se, at øen gerne vil bevare dette udtryk ved også at lave nyere bygninger i samme farve. Det kan endda ses på nogle bygninger, at de også har farvet metallet i samme farve.

 

Hjørneudsmykninger


Der ses mange steder på Malta, at der lægges stor betydning i hjørneudsmykningen. Dette stammer tilbage fra da man byggede byen Valletta, som i dag er Maltas hovedstad. Valletta blev bygget efter den store belejring i 1565, hvor tyrkerne invaderede øen dog uden held. For at sikre det ikke ville gentage sig, sørgede man for at bygge Malta som en stærk og sikker by. Dette krævede, at man byggede hele byen op på et gittersystem hvor vejene stod vinkelret på hinanden, og hvor man sørgede for at udnytte pladsen så godt som muligt. For stadig at udsmykke byen pyntede man hjørnerne på bygningerne. Udsmykningen er typisk religiøse statuer, som tydeliggører Maltas status som et kristent katolsk land. Dette ses stadig meget i dag, hvor det primært er statuer, der er placeret på hjørnerne.

Stacks Image 143
Stacks Image 145
 
 
Stacks Image 77
 
Stacks Image 79

Døre og balkoner


Karakteristisk ved Maltas arkitektur er balkonerne, vinduerne og dørene. De ikoniske balkoner kom som meget andet arkitektur først til i hovedstaden Valletta, dette skete i det 17. århundrede. De kom som følge af påvirkning fra barokkens arkitektur, hvor balkoner var et vigtigt element. Senere har brugen af balkoner spredt sig til resten af byerne på Malta og er blevet et karakteristisk maltesisk element. Balkonerne i Malta blev først bygget i Valletta, som havde de til formål at være en stabil by, der var beskyttet hvis tyrkerne skulle komme og belejre den igen. Her blev det populært at lave lukkede balkoner, da de var bedre beskyttet. Da de lukkede balkoner kom til, blev det populært at give dem en farve for også at give dem et design. Samtidig med det blev populært at give balkonerne farver, kom de farvede matchende døre også hurtigt til.

 
Stacks Image 66
 
Stacks Image 84

Balkonstøtter


De ikoniske balkonstøtter er også blevet en del af Maltas karakteristiske udsmykning. Da det blev populært at bygge balkoner, på facader af bygningerne blev det også brugt som hjørneudsmykning. Her blev balkonerne på nogle bygninger lavet som en lang balkon der skulle gå rundt om hjørnet. Som følge af dette begyndte brugen af balkonstøtter som udsmykning. De blevet dekoreret som små statuer på hjørnerne og var derved også en del af hjørneudsmykningen. Herefter bredte det sig og blev en del af den almene udsmykning på Malta.

 

ENGLAND I MALTA


Historie


Siden 1814 har Malta været britisk koloni, og Malta blev først selvstændige i 1964. Efterfølgende er landet stadig en del af det britiske Commonwealth of Nations, som er et forbund af stater, som tidligere var en del af det Britiske Imperium. Maltas tid under det britiske imperium har også haft stor indflydelse på ‘arkitekturen’ og kan stadig ses i gadebilledet i dag.

 
Stacks Image 91
 
Stacks Image 97

Engelske ikoner


Synet af den ikoniske røde telefonboks, som mange formentlig forbinder med England, skal man ikke lede langt for at finde på Malta. Den kendte telefonboks står nemlig ikke kun rundt i Englands byer, men blev også ‘brugt’ i mange af Englands kolonier, hvoraf de stadig kan ses flere steder. Telefonboksen blev designet af Sir Giles Gilbert Scott i 1924, og den nu klassiske røde farve blev valgt, så den var let at spotte. I dag ses den røde telefonboks over hele verden som et kulturelt ikon for England.


Også den røde postkasse er et britisk ikon, som ligesom telefonboksen står i mange tidligere britiske kolonier. Postkassen blev indført allerede i 1852, hvilket kun var 12 år efter det første frimærke blev introduceret i 1840.